TALENTPRISEN

Gives til nye talenter og/eller pionerer, der viser nye veje i deres historiefortælling // New talents and or pioneers who show new paths of storytelling

NOMINEREDE

JOSEPHINE ABEBA

Josephine Abeba blev en dag spottet af en caster på Soundcloud. Nu er hun aktuel i en DR-serie og på vej med sin debut-ep. Hun er dermed et upcoming talent på både serie- og musikscenen. Josephine Abeba er netop nu aktuel med den anmelderroste DR3-miniserien ’Dating for Letøvede’, hvor hun spiller Lærke, der vild- og vejledes af veninderne gennem de første dates med den søde Oliver.

 

ARIAN KASHEF

Arian Kashef blev i 2015 optaget på Den Danske Scenekunstskole i første forsøg, og Soundvenue kaldte ham for en skuespilskomet. I starten af 2020 var han serieaktuel i DR-serien ’Når støvet har lagt sig’ som den duknakkede Jamal, der forsøget at kæmpe sig væk fra sine trange kår. Samtidigt var han med i det prisvindende teaterstykke ’Lyden af de skuldre vi står på’ på Aarhus Teater. Og måneden efter kunne man opleve ham som storebror i en familie hvirvlet ind i hemmeligheder i DR3-serien ’Om natten lyver jeg aldrig’.

 

FLORA OFELIA HOFMANN LINDAHL

Flora Ofelia Hofmann Lindahl blev et kendt ansigt i mange danske hjem, da hun vandt MGP i 2015. Hun er nu i gang med at instruere en kortfilm, hun selv har skrevet manuskriptet til. Selvom hun ikke tidligere har instrueret en film, så har hun masser af erfaring med filmmediet. I begyndelsen af februar 2021 vandt hun, som den yngste nogensinde, en Robert i kategorien Årets kvindelige hovedrolle. Hun fik prisen for sin rolle i dramaserien Ulven kommer, som blev vist på DR.

Sign up for newsletter